At sætte den ene fod foran den anden får hovedet til at falde på plads. Som den norske forfatter Tomas Espedal skrev i bogen ”Gå”: ”Langsomt går det op for mig, du er lykkelig fordi du går.” Nogle gange vil man helst gå alene. Andre gange i selskab med andre. Ruterne, vi her præsenterer, er til begge dele. De udgår alle fra Kronhede naturhostel & lejrskole og ender samme sted. Vi har lavet ruter af forskellig længde, faktisk kan du finde ture fra 5 kilometer og helt op til 25 kilometer. Ruterne går gennem forskellige naturtyper og områder omkring os. Du kan med fordel gå ruterne på forskellige tidspunkter af året, på denne måde vil du opleve den store diversitet der findes i naturen i området, og du vil opleve dage hvor du kan gå i timevis, uden at møde andre. Da man færdes i forskellige naturtype og forskellige matrikler, opfordre vi til respektere reglerne for privat og offentlig skov. Er du ti tvivl her om, finder du mere information via linket nedenfor.
Oplev hede og skov på samme tur. Stop op, og nyd det åbne land syd for Stråsø.
Gå ind i den sydlige del af Stråsø plantage, her vil du få et lille kig i den plantagens mange forskellige naturtyper
God lang tur til plantagen og Sdr. Vosborg hede, og ned forbi Lystbækgaard, hvor fårene græsser.
Oplev Lærkehøj inde i Stråsø plantage. Bronzehøjen ligger 69 meter over havet og fra udsigtstårnet kan du se til horisontens ende.
Den længste tur du finder på siden, her kommer du gennem store dele af Stråsø plantage og hederne omkring plantagen.
Har du lyst til en meget længere tur, der ikke bringer dig tilbage, hvor du startede, er der Drivvejen, som Kronhede naturhostel & lejrskole ligger lige på. Drivvejen er fælles betegnelse for de mange veje, de vestjyske kvæghandlere i tidligere århundreder benyttede sig af, når de drev deres stude sydpå til kødmarkederne i det Schleswig-Holstein. Den gamle handelsrute forsvandt med krige og togdriften i 1800-tallet, og i efter årtusindskiftet gav den inspiration til en vandrerute, udviklet af de gamle amter og museerne. Ruten, der er på omkring 380 kilometer, går mellem Tønder og Thyborøn, hvorfra man kan tage færgen over til Thy og gå videre gennem Nationalpark Thy. Er man i stedet på vej sydover, kan man fortsætte ad den tyske Ochsenweg og gå helt til Sicilien, hvis man vil. Siden strukturreformen i nullerne, da amterne blev opløst, lå Drivvejen forsømt hen, men den er nu ved at blive genoplivet i et nyt kommunalt regi.
Nedenstående link viser to gode vandreruter (åbner i Google maps).
Man kan bestige bjerge på cykler. Dem er der dog ingen af i Vestjylland. En af de højeste bakker er Lærkehøj, en oldtidshøj midt i Naturnationalpark Stråsø, som efter sigende inspirerede eventyrdigteren H. C. Andersen til digtet ”Jylland mellem tvende have”. Vil man besøge Lærkehøj, må man dog gøre det til fods, da det er blevet forbudt at bestige den med mountainbike. Til gengæld rummer naturnationalparken en fin mountainbikerute, der går gennem skoven og det kuperede terræn øst for Sønder Vosborg Hede ved Filsøvej samt ved Stolbjerg vest for Kaj Munks Hede. Læs mere om ruter her: