Man behøver ikke kigge længe på murene i hovedbygningen i Kronhede Naturhostel og Lejrskole for at fornemme, at der er tale om en bygning med en lang og omskiftelig historie. Bygningen blev oprindelig opført helt tilbage i 1904 for at sikre undervisning til de lokale børn, som indtil da var blevet undervist rundt omkring på gårdene, hvor skolen lejede sig ind. Men i 1904 var den omflakkende tilværelse slut, da skolen kom under eget tag på en matrikel, som var blevet købt af fattigvæsenet næsten hundrede år tidligere, i 1826. Murermester Jens Hago Møller fra Skråstrup stod for byggeriet af skolen, som i første omgang kun havde et enkelt klasseværelse med vinduer mod vest, I 1916 blev bygningen udvidet med et klasseværelse mere og en lejlighed til en vinterlærerinde. I 1919 ankom en ny lærer til skolen, den på det tidspunkt 27årige Alfred Kaae, som fire år forinden var dimitteret fra Silkeborg Seminarium. Kaae var en særdeles aktiv mand. Allerede året efter sin ankomst var han engageret i et forsamlingshus, som blev rejst på skolens grund. Tre år senere kom der også en vinterlærerinde til stedet, Thyra Margrethe Svendsen. Der gik 16 år inden de blev gift, i 1938. Samme år udhuggede Alfred Kaae mindestenen ”Historiens Sten” i en stor sten, som var blevet fundet i nærheden og slæbt hen på skolens område og rejst op, hvor den stadig står i dag, foran forsamlingshuset. I stenen er indgraveret centrale begivenheder i Danmarks historie, såsom Ansgars mission i Danmark, Jyske Lov, Kalmarunionens sammenbrud, Reformationen, Stavnsbåndets ophævelse, Danmarks Grundlov og Genforeningen. Kaae tog sine elever med ned til stenen og hørte dem i historierne. Alfred Kaae var kendt som en dybt engageret lærer og en blændende fortæller, som kunne holde sine elever fanget i timevis med historier fra den store og lille verden. Samme tog de på jagt efter oldsager på markerne, og de gik på jagt efter sjældne planter på hederne, som dengang strakte sig meget videre end i dag. Hør Henning Kristensen, født 1936, fortælle om Alfred Kaae og sin skolegang herunder.
Blandt Kaaes interesser var også lokalhistorie, og han forfattede gennem tiden en lang række lokalhistoriske bøger, som stadig står som klenodier i mange lokale hjem. Han stod også selv for illustrationerne. Alfred og Thyra Kaae gik på pension i 1957 og trak sig tilbage til Ulfborg, hvor Kaae døde i 1973. Kronhede Skole fortsatte som skole frem til 1969, da den blev nedlagt og stod tom i en årrække. Det kom en gruppe lærere fra Ringkøbing for øre. De ledte efter et sted på landet til indretning af en lejrskole. Ideen var opstået i hovedet på lærer Sven Beiter, da han under et praktikophold i Sønderjylland første gang havde stiftet bekendtskab med en lejrskole. Nu var han flyttet til Vestjylland, og sådan noget måtte man også have her, mente han og kollegerne. Valget faldt til sidst på den gamle skole, som blev overdraget af den daværende Ringkøbing Kommune for en krone, forudsat at den blev drevet som lejrskole. Således blev skolen bygget om og forsynet med et nyt køkken, og Kronhede Lejrskole blev officielt indviet i foråret 1976. Siden har den selvejende institution Kronhede Lejrskole huset tusindvis af skolebørn fra hele landet og dannet ramme om en masse andre arrangementer.
Hør landmand Henning Kristensen, årgang 1936 fortælle om at være barn på Kronheden under krigen og blive undervist af Alfred og Thyra Kaae på Kronhede Skole. Henning fortæller om:Skolegangen, historiens sten, botanisering, skoven til skolen, Anden Verdenskrig.
Tiderne ændrer sig. Det blev klart, at den gamle lejrskole havde brug for et nyt kapitel, som også åbner stedet op for et nyt publikum, der i de senere år er begyndt at søge ud i naturen. Blandt andet vandrere og cyklister. Her opstod tanken om at bruge de gamle rammer til at skabe et såkaldt naturhostel, hvor også enkeltpersoner og mindre grupper kan leje sig ind. Ideen blev udklækket under corona-pandemien, og tog fart umiddelbart efter, med fondstøtte fra Medarbejderfond for VKR Gruppen, Nordea-Fonden, Den A.P. Møllerske Støttefond, Friluftsrådet og tilskud fra Ringkøbing-Skjern Kommune.
Bomærket til logoet er sammensat af to bærende elementer: Plantagens vilde flora, guldblomme – det oprindelige – og det der kommer: Naturhostel, et moderne vartegn med trappe til himmelhav og stjernekig. I et enkelt og roligt visuelt sprog – næsten støjfrit. Dybe stille ro.