Med taler, musik og noget til ganen blev Kronhede naturhostel & lejrskole indviet lørdag 5. april. Borgmester Hans Østergaard, Ringkøbing-Skjern kommune, nævnte i sin indvielsestale vigtigheden af at søge ud i naturen i svære tider, og han udråbte et trefoldigt hurra for den gamle institution, som nu tager hul på et nyt kapitel. Næste store skridt bliver taget i maj, når to internationale hold af frivillige, alle rekrutteret blandt medarbejderne i VKR Gruppen (Velux, Velfac, Rationel) over to weekender opfører en helt ny type shelters i bøgelunden ved lejrskolen.